STOL TIL FOLKET,
KOLLEKTIV INTELLIGENS
AT NYTÆNKE EUROPA SAMMEN

Udfyld formularen nedenfor* Krævede felter

Definition af de forskellige magter

For mere end 200 år siden fungerede Montesquieus arbejde som grundlag for at bestemme en organisation i 3 magter: Lovgivende, udøvende og dømmende. Denne vision er sandsynligvis uegnet for den nuværende organisation. Hvad med uddannelse? Medier? Militær magt? Skal en enkelt udøvende magt bestemme alt. Ydermere er magtfordelingen forudindtaget af politiske partier, lobbyer eller værre, korruption. Det er grunden til, at vores første arbejde vil være at bestemme de forskellige beføjelser, der skal skelnes i forfatningen. Dernæst, for hver enkelt, hvad der bør være Europas eller hver stats ansvar, og hvilke processer skal der iværksættes for at foreslå og beslutte på love eller bestemme de ansvarlige.

Sandt demokrati som et kompas.

Bedre garant for magtens adskillelse, Demokrati er folkets evne til at bestemme, til enhver tid på ting, der vedrører dem. Et demokrati kan have mangler. De hyppigst rejste er populisme og det tidskrævende aspekt. Vi skal skelne mellem "pligten til at stemme for alle love"e; af "muligheden til at stemme for hver lov". Ligeledes, "Stem" uden at være "informeret" garanterer ikke afstemningens kvalitet. Ægte demokrati er en vold mod udskejelserne i et valgsystem, som har en tendens til midlertidigt eller på lang sigt at favorisere oligarki.

Flydende demokrati som et mindre tidskrævende demokratisk alternativ til systemer valg

I flydende demokrati er borgerens repræsentant ikke vinderen af et valg, men den, som sidstnævnte personligt har valgt til at repræsentere ham. Hvis repræsentanten derudover ikke stemmer, som borgeren ønsker, kan denne selv stemme. Denne betegnelsesmetode er mere respektfuld over for borgeren og giver den mulighed for at være lige så effektiv som det nuværende valgsystem.

Delt demokrati for at fremhæve kollektiv intelligens og fordele arbejdsbyrden

I delt demokrati er politiske beslutninger fordelt ligeligt i befolkningen. Hver borger arbejder derfor med et eller flere sociale spørgsmål, og de fremsatte forslag er resultatet af gruppens borgeres arbejde.

Konsensuelt demokrati som en løsning på populisme og andre skævheder ved simpelt flertal

Konsensusdemokrati kræver, at en beslutning tager hensyn til resultaterne af afstemninger inden for flere individuelle profiler grupper. For eksempel gruppen af mænd, kvinder, over 50 år, under 30 år, arbejdende mennesker…. For at blive accepteret er det absolutte flertal af den generelle gruppe ikke længere tilstrækkeligt. Beslutningen skal accepteres af hver gruppe selvstændigt. Et samfund med 60 % mænd kunne ikke påtvinge kvinder en løsning uden deres samtykke. Dermed vil visse gruppers enighed kunne undgå populistiske udskejelser.

Borgerinitiativets folkeafstemning

I demokratiet skal borgerne have et middel, kun borger og på ingen måde knyttet til et administrativt eller oligarkisk filter, at indsende forslag til alle borgere. Dette er formålet med RIC.

Kvalificere afstemningsmetoden yderligere

Den binære Ja/Nej-afstemning, hvor spørgsmålet stilles, er en klassisk, men middelmådig tilgang. Afstemning kræver, at man interesserer sig for spørgsmålet og bliver informeret. At udtrykke sin stemme er i sidste ende en lillebitte del af den tid, som borgeren afsætter til det, og dets enkelthed kan være yderst skadeligt for den fremtidige læsning af resultatet. Er forslaget presserende? Er det vigtigt nok til at retfærdiggøre det budget, der skal afsættes til det? Skal vi prioritere det? Hvad er vælgerens medlemsniveau? Ved at gøre antallet af svar og oplysninger indsamlet om en afstemning mere komplekst, kan læsning af resultatet således give et svar, der er mere i overensstemmelse med problemet.